Det er så nemt at hoppe i en taxa, hvis man er afsted på et ophold, men hvis man risikerer at sidde fast i trafikken, hvad glæde har man så af det? Det samme gælder når det kommer til at køre selv. Naturligvis kan man sagtens køre til sit hotel selv, men når man skal ud og se på byen, så er det altså bare meget sjovere, hvis man gør et lille eventyr ud af det. Afsted på gåben og far vild.
Oplev din destination på samme måde som de lokale oplever det hver eneste dag. Det giver en unik mulighed for at opleve stedet på en måde, som man ikke gør når man sidder i en bil eller et tog. Nu er der måske nogen, der mener at de svenske og nordtyske byer liger vores egne til forveksling, men når man først kommer ud på gaderne, så vil man alligevel opleve alle de små forskelle, der er så væsentlige.
Man får mulighed for at opleve de lokale butikker, specielle bygninger man måske ville have overset og måske finder man endda en seværdighed, som er et besøg værd. Alt kan ske når man tager på små eventyr og et weekendophold er den perfekte mulighed for at gøre det.
Skal man absolut længere væk, så benyt den offentlige transport, da det kan være en hel oplevelse i sig selv. Om det er undergrundsbaner eller busser, så er det altid en interessant oplevelse, som man ikke bør gå glip af.