De perfekte gaveidéer til studenten
Studentertiden er for de fleste fyldt med gode minder

De perfekte gaveidéer til studenten

De perfekte gaveidéer til studenten: Vi nærmer os den magiske tid på året, hvor gaderne fyldes af studentervogne fyldt med glade unge mennesker, og hvor slagsange højlydt bliver skrålet ud over siderne på hestevognen, mens bilisterne glade dytter lykønskninger afsted mod de håbefulde unge. Når huen er blevet placeret på hovedet, og de smukke unge mennesker er kørt afsted i vognene, så kommer alle de fantastiske og ofte længeventede studentergilder, hvor vi fejrer, at vores nærmeste er kommet godt igennem deres ungdomsuddannelse og nu er klar til at tage skridtet videre ud i livet.

For årgangen her i 2020 bliver deres studentertid lidt anderledes end de for foregående årgange, men ikke desto mindre så skal overgangen fra gymnasialestuderende til deres videre gang ud i verden fejres med pomp og pragt – og ikke mindst gaver! Så her giver vi dig de bedste idéer til studentergaven.

Oplevelsesgaver

En studentergave skal helst være en, der bliver husket mange år frem i tiden. Derfor er oplevelsesgaver altid et godt bud. Det kan for eksempel være, at studenten er lidt af en adrenalinjunkie og derfor kan faldskærmsudspring, bungyjump, en tur i en svæveflyver, en bridgewalk, eller måske endda det populære fænomen urban high roping være et hit hos den unge.

Det er også muligt at finde hotelophold både i ind- og udland som oplevelsesgaver, og det kan måske være en kærkommen gave, hvis den unge planlægger at tage et sabbatår og bruge noget af tiden på at rejse. Det kan også være noget, de kan gøre sammen med vennerne eller deres nærmeste. Måske kunne en tur i en Formel 1-bil, som også er noget, man snildt kan købe sig til, være en fed mulighed?

Mulighederne er nærmest uendelige, når det kommer til oplevelsesgaver.

Gaver til spillefuglen

Hvis den studerende, I skal til gilde hos, er ferm til brætspil eller måske endda kasinospil, så kan det være oplagt at give en gave, der kan bringe glæde i den afdeling. Det kan for eksempel være et af de mange populære brætspil som for eksempel det enormt morsomme Hint, der kan spilles af flere personer, eller den spændende voksenudgave af ludo nemlig Partner. Spil som Cranium, Ego, og Cards Against Humanity er også altid et hit.

Det kan også være, at modtageren er mere til spil som for eksempel poker eller blackjack, som begge er enormt populære spil for flere spillere. Poker bliver som regel spillet som Texas Hold’Em, og her ville en god gave for eksempel være et pokerbord med de helt rigtige kort og chips. Blackjack er især blevet populært siden, at bogen Beat the Dealer kom ud i 1962 og dækkede spillets basisstrategier, samtidig med at læseren blev oplært i at tælle kort i blackjack. Det er muligt at købe de helt rigtige blackjackborde og kort, men selve bogen kan også være et hit hos blackjackentusiasten. I bogen beskriver dr. Edward O. Thorpe sine erfaringer med at teste sine akademiske teorier på kasinoer, hvor han blev ledsaget af erfarne spillere.

Flytte hjemmefra-grej

De stilrene plakater er et must i en moderne ungdomshybel

Sidst, men ikke mindst, er der mange af de nyudklækkede studerende, der står for at skulle flytte hjemmefra og de mangler måske en eller flere ting for at kunne tage springet. Det kan være, at de skal flytte til en helt ny by for at gå på universitet, eller at de måske endda tager et år i udlandet med en værtsservice. Uanset hvad så kommer de helt sikkert til at mange en del grej. Det kan være, det bare er køkkengrej eller tallerkener og bestik, men det kan også være, at det er de helt store ting som for eksempel sofa, stole og spiseborde, eller en ny seng, når der skal opgraderes fra ungdomsværelset. Det kan selvfølgelig godt virke uoverskueligt at skulle stille an med et helt nyt spisestueinventar, men her når en del af vejen også langt. Gavekort eller tilskud til indkøb er altid kærkomne gaver.

Der er også et kæmpe fokus på udsmykning og indretning i disse tider, og der skal selvfølgelig være planter, reoler, og ikke mindst plakater i en nymoderne ungdomslejlighed. Her er der heldigvis masser af hjælp og hente for internettet bugner med virkelig fede plakater, som lyser op i ethvert moderne hjem. Plakater som denne her, og lignende citatplakater er især virkelig seje at have hængende og pynter på en stilet måde.

Vi håber, du har fået en smule inspiration til nogle fede gaver til de kære studerende, der lige nu planlægger en anderledes, men stadig helt igennem fantastisk studentertid, i den – forhåbentligt – fremragende danske sommer.

0 / 5. Bedømmelser: 0

Nicolai Clausen

Hej! Mit navn er Nicolai Clausen Jeg er personen der står bag GaveAvisen.dk Jeg håber at du nyder tiden på sitet & finder det du søger. Kontakt os endelig hvis du har spørgsmål til indholdet på GaveAvisen.dk

Skriv et svar

Luk menu